Sofie Schrøder-Andreasen
Sofie har speciale inden for insolvens- og ansættelsesret med særlig fokus på arbejdet med håndtering af medarbejdere i insolvente virksomheder. Sofie har således særlig indsigt i og erfaring med håndtering af medarbejdere i insolvente virksomheder samt virksomhedsoverdragelse ud af insolvente virksomheder. Sofie har ligeledes rådgivet offentlige myndigheder i forbindelse med håndtering af konkurser af virksomheder, som leverer samfundskritiske ydelser.
Videre har Sofie erfaring med suspendering, afskedigelse og bortvisning af medarbejdere, herunder beskyttede medarbejdere, samt ansættelsesretlig rådgivning om de ansattes retsstilling ved udbud og virksomhedsoverdragelse. Sofie har herudover omfattende erfaring med varetagelse af både offentlige og private kreditorinteresser og alle relaterede aspekter såsom afvikling af kontraktforhold, fordringsprøvelse, vurdering af ledelses- og rådgiveransvar og omstødelses- og tilbagesøgningssager. Derudover beskæftiger Sofie sig med generelle ansættelsesretlige problemstillinger, ledelsesansvar samt advokatundersøgelser.