![Konkurrentsamarbejder og konkurrenceretten](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Sk%C3%A6rmbillede%202024-05-16%20kl.%2013.40.59.png?h=9b873154&itok=lKim99ZE)
Konkurrentsamarbejder og konkurrenceretten
- Klasseundervisning
- Fjernundervisning
Formålet med kurset er at give deltagerne en indsigt i de konkurrenceretlige spilleregler, der gælder, og forholdsregler, der bør tages, når virksomheder overvejer at samarbejde om f.eks. fælles markedsføring og salg, indkøb, budafgivelse eller F&U med andre virksomheder, der er mulige konkurrenter.
Indhold
Samarbejder mellem virksomheder, der er aktuelle eller potentielle konkurrenter, giver anledning til en række problemstillinger og opmærksomhedspunkter. Det gælder for f.eks. budsamarbejder, indkøbssamarbejder, kædesamarbejder, F&U-samarbejder og aftaler, der indeholder forskellige aspekter af fælles optræden eller adfærd i markedet. Regler, vejledninger og praksis på området udvikler sig løbende, og de mulige konsekvenser ved manglende overholdelse kan være alvorlige. Derfor er compliance på området vigtig. Kurset vil sikre et overblik over faldgruber og mulige løsninger på de problemstillinger, der ofte opstår.
Målgruppe
Advokater, inhouse jurister og andre, der beskæftiger sig med samarbejdsaftaler mellem mulige konkurrenter. Forkundskab til konkurrenceret eller beskæftigelse med konkurrenceret i det daglige er ingen forudsætning.
- EU-ret, konkurrenceret og udbudsret