Peter Helbo Langsted
Peter Helbo Langsted er partner i Horten og specialiseret inden for selskabsret og M&A og rådgiver om alle elementer af transaktionsprocesser, ventureinvesteringer og generel selskabsret. Peter har været involveret i en række transaktioner for såvel industrielle købere og sælgere som private equity-fonde. Hans ekspertise omfatter bl.a. rådgivning om tilrettelæggelse af salgs- og købsprocesser, due diligence-undersøgelser og udarbejdelse og forhandling af overdragelsesaftaler, investeringsaftaler og ejeraftaler.
Peter er desuden ekstern lektor ved Københavns Universitet, hvor han har undervist i selskabsret i flere år. Han har desuden tidligere undervist i erhvervsret ved Copenhagen Business School. Peter er forfatter til flere artikler om selskabsretlige og erhvervsretlige forhold.