Jens Jakob Bugge

Advokat og partner, Horten

Jens Jakob rådgiver danske og internationale virksomheder inden for alle områder af immaterialretten, herunder rets- og voldgiftssager og kontrakter (licensaftaler, sameksistensaftaler, købsaftaler mv.). Han er specialiseret inden for varemærkeret (herunder tvister vedrørende varemærkefalsk og piratkopiering), designret, ophavsret samt parallelimport og har indgående kendskab til den konkurrenceret (herunder EU-retten), der relaterer sig til immaterielle rettigheder. Herudover rådgiver Jens Jakob om illoyal markedsføring, eksempelvis i relation til vildledende markedsføring og sammenlignende reklame, produktefterligninger og tvister om kendetegn. Han har kendskab til en række sektorer og rådgiver danske og internationale virksomheder, der opererer inden for blandt andet Media & Entertainment, beklædningsindustrien, den finansielle sektor og life science & healthcare.

Jens Jakob har stor retssagserfaring inden for sine specialeområder og har rådgivet i mange højt profilerede sager.  Han fører løbende sager ved Sø- og Handelsretten, Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret. Han er en af landets førende advokater inden for varemærkeret og parallelimport, og han har blandt andet rådgivet i flere principielle sager i Højesteret med udstikkere til EU-Domstolen. Jens Jakob er tidligere administrerende partner i Horten fra 2004-2007.

Jens Jakob Bugge

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få løbende opdateringer om nye kurser og aktiviteter.

Er du også intersseret i vores nyhedsbrev om