Håndhævelse af bygge-, plan- og miljølovgivningen

Disse retlige spørgsmål har i de senere år givet anledning til et betydeligt antal sager ved klagenævn og domstole. Blandt de mere kendte er byggeriet på Amager Fælled, store sommerhuse ved Marienlyst, Naturgasledningen Baltic Pipe og vindmølleparken på Thorup Sletten, hvor tilladelse til projektet blev ophævet som ugyldig, eller klagen blev tillagt opsættende virkning, men samtidig kan efterlade tvivl om bygherrens, naboers og myndigheders retlige muligheder og ansvar.

Indhold

Kurset belyser lovgrundlag og retspraksis for håndhævelse af bygge-, plan og miljølovgivningen. Emnerne er bl.a.:

• Hvad er et ulovligt forhold og omfatter det naboretligt ansvar?
• Hvad er forskellen mellem ulovlige forhold og ugyldige tilladelser?
• Hvem kan klage, hvad kan der klages over og klagefrist?
• Er kommunens lovgennemgang efter byggeloven en afgørelse?
• Hvilken betydning har kompetencefordeling mellem klagenævn?
• Hvornår har klage opsættende virkning?
• Hvilke retsvirkninger har opsættende virkning af klage for andre tilladelser?
• Kan retsvirkning af opsættende virkning håndhæves af tredje parter?
• Hvilke beslutninger kan påklages efter miljøvurderingsloven og planloven?
• Betyder Planklagenævnets ophævelse af afgørelse efter planloven, at byggetilladelse bortfalder?
• Hvilken retsvirkning har overtrædelse af miljøvurderingsloven?
• Hvilke kriterier skal myndigheden inddrage i valget mellem fysisk og retlig lovliggørelse – og hvilke kriterier er ulovlige?
• Hvilke foranstaltninger kan påbydes som fysisk lovliggørelse?
• Kan påbud om fysisk lovliggørelse give bygherre krav på erstatning fra myndigheden og gælder forældelseslovens regler?
• Kan retlig lovliggørelse give naboer og tredjeparter krav på erstatning fra myndigheden og gælder der en forældelsesloven?

Målgruppe

Kurset henvender sig til advokater, der rådgiver om fast ejendom, uanset om det er som rådgiver af bygherre, naboer, grundejerforeninger eller myndigheder.