Miljøskade 2

Ansvar for miljøskader og forurening: hvad gælder for virksomheder, for myndigheder og for naboer

  • Klasseundervisning
  • Fjernundervisning

Formålet med kurset er at give deltagerne en nærmere indføring i den ganske komplicerede retsstilling om ansvar ved miljøskader og forureningsuheld. Kurset belyser på grundlag af retspraksis de mange forskellige danske lovregler, der regulerer ansvar og pligter for virksomheder, myndigheder og naboer, og det komplicerede samspil mellem de forskellige offentlige og privatretlige ansvarsordninger samt betydning af EU-retten og især EU’s miljøansvarsdirektiv og affaldsdirektiv. For dansk ret er de centrale love: miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, beredskabsloven, miljøskadeloven, og miljøskadeerstatningsloven. Som forløbet i sagen om Nordic Waste ved Randers har vist, giver den komplicerede retlige regulering af ansvar for forurening og overhængende risiko for miljøskader anledning til betydelig tvivl. Meningen med kurset er at give et deltagerne et samlet overblik over indholdet i de forskellige regler og samspillet mellem disse og indsigt i relevant retspraksis.

Indhold

Kurset omfatter en indføring i ansvar for miljøskader, forurening overhængende risiko herfor med gennemgang af de forskellige ansvarsordninger, der gælder efter miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, naturbeskyttelsesloven, beredskabsloven, miljøskadeloven, og miljøskadeerstatningsloven samt betydning af forskellen mht. ansvarsbetingelser, genopretning og kompetence. 

Emnerne er bl.a.:

  • Hvem er forurener – er der forskel på ansvarssubjekt i de forskellige love?
  • Hvad betyder forureneren betaler-princippet ved affaldsbortskaffelse?
  • Hvad er en miljøskade og overhængende risiko herfor?
  • Hvilke forpligtelser har forureneren ved og efter en forureningsulykke?
  • Hvilke pligter har myndigheden før, ved og efter en forureningsulykke?
  • Hvorfor er sondringen mellem umiddelbare og middelbare pligter vigtig?
  • Kan myndigheder blive ansvarlig for miIjøskade og forureningsulykke?
  • Hvilke foranstaltninger skal naboer tåle ved miljøskader og risiko herfor?
  • Har naboer krav mod virksomhed og/eller myndigheder ved miljøskade?
  • Samspillet mellem cilvilretligt og offentligretligt ansvar for miljøskade
  • Hvordan opgøres det økonomiske ansvar for miljøskader og forurening?

Målgruppe

Kurset henvender sig til advokater, der rådgiver myndigheder, virksomheder eller naboer om ansvar for miljøskader og forurening. 

Fagområde
  • Byggeri, fast ejendom og lejeret
  • Forsikrings- og erstatningsret
  • Offentlig ret, kommunal- og forvaltningsret

Praktiske forhold

Dato
5. november 2024 09:30–16:30
Lektioner
7 lektioner ifm. obligatorisk efteruddannelse for advokater
Sted
IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.
Pris
6.750,- ekskl. moms.

Undervisere

Generelle betingelser 

Pris

Alle priser er ekskl. moms, men inkl. kursusmateriale.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurserne indtil kursusstart. Vi anbefaler dog, at du tilmelder dig tidligt, da alle kurser har begrænset deltagerantal og vi derfor ikke kan garantere en plads ved sen tilmelding.

Aflysnings- og afbestillingsbetingelser

Du kan afmelde dig vederlagsfrit indtil 10 hverdage før kursets start, hvis vi modtager din afmelding senest kl. 10.00 på seneste afmeldingsdag. Når der er mindre end 10 hverdage til kursets start, er din tilmelding bindende og vi kan desværre ikke tilbyde at refundere dit kursusgebyr - uanset årsag. Du er dog altid velkommen til at sende en kollega, der kan overtage din plads, hvilket er vederlagsfrit.

Vi forbeholder os ret til at aflyse kurser indtil 2 uger før kursets start i tilfælde af for få tilmeldte kursister. Ved force majeure, sygdom el. lign. kan der i yderste tilfælde aflyses tættere på kursusstart. Ved aflysning af kurser fra Advokaternes HRs side, tilbydes plads på et nyt kursus eller refundering af  det fulde kursusbeløb, men vi dækker ikke eventuelle omkostninger ved aflysning af transport, hotel o.lign.

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få løbende opdateringer om nye kurser og aktiviteter.

Er du også intersseret i vores nyhedsbrev om